top of page
Søg
  • Skrevet af SBG

"Almindelig" danskundervisning i H6 på Nygård skole

Der blæser en frisk kold vind fra sydvest ind i skolegården på Nygård Skole. Eleverne fra H6 kommer stille og roligt ind i klasseværelset med røde kinder og kolde fingre. Godt, trods al blæsten, at solen skinner her i overgangen fra vinter til forår, siger en af de voksne.



Nikolaj, der er dansklærer i H6, gør klar til danskundervisningen. De to øvrige voksne guider de 5 elever på plads ved det store fællesbord. Normalt er der 2 mere, men de er fraværende i dag. I lokalet ved siden af har resten af H6 matematik.


Nikolaj trykker på computeren, og til at begynde med bliver jeg en anelse forundret … Er Nikolaj kommet til at tage en forkert slide frem - måske en til eleverne i overbygningen? For, som overskrift til danskprogrammet, står der: "Intertekstuel sammenligning.”


Men til min store forbavselse siger en af de to piger helt spontant … ”Det har vi da haft før…!”

“Det ved jeg godt,” siger Nikolaj til pigen. “Der er jo nye elever i klassen, og det er godt at repetere…”


Først ser klassen en lille introfilm om begrebet, intertekstualitet. Herefter fortæller Nikolaj, som man også kan se og læse på storskærmen, at de i dag skal sammenligne to historier, to eventyr: “Klods-Hans”( H.C.Andersen) og “Klods-Hassan” (Manu Sareen).


Herefter repeterer Nikolaj lige, hvilke genrebegreber, der er de mest kendte inden for eventyr …. Det har eleverne i H6 helt styr på. Hele vejen rundt om bordet kommer der bud: ”De magiske tal, 3-7-9, Der var engang, og De levede lykkeligt til deres dages ende…."

Nikolaj læser “Klods-Hans” op, og bagefter skal eleverne komme med bud på, hvilke eventyrtræk der har været i teksten. Det er der bare tjek på!


Så holdes der pause i 10 min.


Da de tre voksne har fået samlet “tropperne” igen ved det store bord, viser Nikolaj andre eksempler på, hvordan nye tekster har “lånt” fra de gamle.

Herefter bliver lydbogen, “Klods-Hassan” læst op. Igen finder eleverne, hvilke genretræk den nye historie indeholder.


Til sidst bliver der sammenlignet. Tiden er gået. Eleverne skal ud til den store pause.

Det har været imponerende at se og opleve hvor koncentrerede og vidende, H6 danskholdet har været i dette modul.


Blæsten går stadigvæk frisk henover Nygård skole, da jeg forlader den.

Tak, fordi jeg måtte komme på besøg hos dygtige H6 og de dygtige voksne.

19 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page