Alle elsker kager, og hvis vi så oven i købet kan bage på livet løs og sælge kagerne OG SAMTIDIG hjælpe nogle børn, som virkelig har brug for hjælp, så bliver det ikke meget bedre, vel?
Det er præcis hvad de har gjort på SFO Gurrevej. I 2 uger har de bagt og bagt og bagt og æltet og rørt og penslet, og i dag bliver alle bollerne, kagerne og småkagerne solgt. Hele eftermiddagen kan du komme forbi og fylde favnen med de lækreste bagerier, som børnene har lavet.
Der er så meget godt, vi kan lave sammen, og børn elsker at bage. Dej mellem fingrene er bare en skøn fornemmelse, for mange. Andre bryder sig nok ikke så meget om det, men så er der altid skålene som skal slikkes bagefter. Ja, du kan måske selv huske, hvordan det var, da du var barn, og fik lov til at slikke skålen med sandkagedej, når din mor var færdig med at røre i den. Kagedej kan være en ret lækker eftermiddagssnack! Smør og sukker. Mums!
Pengene fra salget af alle de dejlige kager går i år til Røde Kors, som giver pengene og hjælpen videre til børn i nød i katastroferamte områder.
Vil du også gi' en hånd med? Så kig forbi SFO Gurrevej i dag den 6. oktober, og køb kager til dig selv, din familie og dine naboer.
Vi ses!
Comments