top of page
Søg
  • Skrevet af SBG

Der er altid IT-hjælp at få!


Jeg fik sådan en lidt underlig fornemmelse i maven bagefter”, siger en af de to piger fra 2. Q, som jeg taler med.


“Hvorfor dog det? Det var jo en stor ting, som du og din veninde havde gjort.”

“Den der underlige fornemmelse, var det en form for glæde og stolthed over, hvad I lige havde gjort?”

“JA! Det tror jeg, det var…”, siger pigen, efter at hun havde tænkt sig lidt om.


Den anden pige tager ordet.

“Det var ligesom, da vores klasselærer, Anne-Marie spurgte os, om vi ville interviewes. Det ville vi gerne, men det er lidt spændende. Jeg tror, nej, jeg ved, at der var nogen fra klassen som var lidt misundelige på os.”


Nu tror jeg, at læseren af disse linjer har behov for at vide, hvad det er de to piger har gjort og oplevet . . .


Da man i IT-tidernes morgen indrullerede den store kommunale investering i dette nye læringsværktøj, opstod også behovet for at få IT-hjælp. Som regel “HER OG NU!”. Derfor har der i flere år været placeret en IT-medarbejder fra kommunens IT-afdeling på skolerne, som har serviceret de elever og voksne, der havde brug for hjælp.


På Skolen i Bymidten har Peter - kaldet “IT-Peter” siddet fysisk på skolen tre gange om uge i et bestemt tidsrum. MEN-MEN-MEN!... Når hjælpen skal være “HER OG NU!”, nytter det jo ikke noget, når ens pc’er ikke virker - og det er en dag, hvor IT-hjælpen ikke er til stede.


OG det var det, de to piger oplevede forleden, da de gik forgæves efter Peters hjælp. Men på kontoret kunne Christina, der er sekretær, fortælle pigerne, at de var heldige, for der var netop blevet sat en telefonisk “IT- boks” op på biblioteket. Den skulle de bare ringe fra … Løft røret, og Peter vil hjælpe jer!




Med strålende øjne fortæller de to pige mig, at de først ikke rigtig turde løfte røret. Men den ene tog mod til sig og fik fat i Peter. Hun fortalte, at hendes klassekammerat havde problemer. Men at det nok var bedst, at hun gav røret til veninden, der havde brug for hjælp. Og vupti! så havde Peter via en lille skærm guidet pigen igennem, og pc’en virkede igen. De sagde tak og lagde røret på.

De havde gjort det! To piger fra 2. klasse, som de første på skolen. Stolthed og glæde …

Og så skete der en lille sjov ting til sidst. På vej ud mødte de to store elever, der kom gående med deres pc’er.


Hvad skal I? Hvis I har brug for IT-hjælp, skal I bare bruge vores nye IT-telefon… I løfter bare røret, og så er Peter der . . .”. De store drenge blev helt paf, og pigerne fnes og gik med ranke rygge tilbage til klassen.


Tillykke med denne nye IT-support, som Christina fra kontoret fortæller, er blevet udbredt til alle kommunens skoler.


Det er da vist lidt af en nyhed … Tak til de to brave piger fra 2. Q.

15 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page