Fra en gårdvagts dagbog på Skolen i Bymidten
Opdateret: 1. nov. 2019
"Mest af alt holder jeg af hverdagen...". Men det er ikke hver dag, at en gårdvagt sætter pris på at gå gårdvagt. Man er dog sit vagtjob bevidst. Det er vigtig at gå gårdvagt. Skolen har tilsynspligt. Man forlader ikke sin post i utide ...
Men denne onsdagsvagt blev en særlig en af slagsen. Når man senere hen måske læser i dagbogen, vil man kunne læse, at den dag trådte vagten sine stier med poesi for øje - uden dog ikke at glemme sine vagtpligter... "Jeg kan se, at du er ked af det, skal jeg hjælpe dig... Vil I to lade være med at øve vold mod de nye træer.... du må vente på, at det er din tur - kammerat!" ..
Benny Andersen har skrevet et digt, der hedder "Udsigt med kikkert", hvor kikkerten er blevet vendt om, så man lige pludselig ser livet på en ny måde. Og det var netop det med poesien for øje, at ham gårdvagten pludselig ser på elevernes leg på en ny måde. Raske drenge, der tit er for raske, sidder pludselig helt stille og kigger gennem hegnet til asfaltsfolkenes arbejde med at gøre skolegården færdig... En større gruppe, vel nok 6. klasses elever, har skabt en kramme-ring... En af de mindre spør´:"Må jeg være med?" ... Ja selvfølgelig bette splint! Der er gang i den ved trampolinerne. Eleverne slås jo - skal gårdvagten i blande sig - nogen kan jo komme til skade... Nej, for pokker da. De ligger jo bare oven på hinanden og har det skideskægt! Gårdene er ikke helt færdige endnu, men der er sket meget. Som voksen nyder man de nyplantede fyrretræer. Det giver mindelser om strandskove og badeture ... Gravko og gaffeltrucks er stadigvæk noget, der fascinerer børn i mange aldre ... To drenge fra 1. P har fundet nogle asfalt- og mursten og noget snor ... Man tænker lidt på Egon Olsen ... Hvad laver I? ... Vi har lavet en trappe-fælde ...! UPS Så røg tankerne lige pludselig over på Ole Lund Kirkegaard og Albert, Lille Virgil og Mads og de andre rødder.
Men enden på denne "kikkert-undersøgelse" bliver måske også det største øjeblik. En gruppe børn har gang i en fantastisk leg ... Man har fundet en mudderpøl (det har jo regnet lidt den sidste tid), og legen går ud på, hvem der kan få sin gummistøvle eller sko længst ned i pløret, så den sidder fast ... skal den ordentlige gårdvagt nu gribe ind? ... Næh, han tænker tilbage til barndommens land ... lader det fare ... Men nu ringer klokken (det er løgn - der er ingen) Så børn, siger den gamle gårdvagt ... I skal ind til time.
Tak for et dejligt frikvarter, er den sidste linie, der står skrevet i dagbogen for den dag