Hvis man er god til at bruge sine øjne … man skal lære at kigge, før man kan se … vil man opdage, at foråret er godt på vej ved indgangen til SFO’en på Gurrevej. Her står der, i spredte grupper, vintergækker, erantis og krokusser og byder en velkommen.
Velkommen til en helt almindelig eftermiddag i institutionen. Her ved 13.30-tiden er de børn, der er kommet fra skolens undervisning, spredt godt ud over de forskellige værksteder, der ligger centreret ved den bygning, der i folkemunde bliver kaldt “Pyramiden.” Her er der godt nok højt til loftet!
Ellers er der aktiviteter i “Basen” ovre ved “Legeskibet” på det store græsareal og i den gamle pedelbolig lige overfor “Pyramiden” ... mere præcist uden for ved bålpavillonen.
I det store fællesrum bygges der med LEGO og den aktivitet, man kunne kalde “Stilletegning”. Her møder jeg en af de voksne, der er ved at hjælpe en lille gut med at tænde den store skærm. Hvad han skal bruge den til, lykkedes det mig ikke at finde ud af. Der var vist lidt tekniske problemer med signalet.
Da han ser mig, smiler han og siger:” Dig kender jeg godt! Du var i min klasse 0. B og skrev en historie.”
“Ja, det er rigtigt. I skulle lære håndfonemerne af Line. Er du blevet god til det?”, spørger jeg.
Jeg kan mærke, at jeg bliver glad over, at han kan genkende mig.
“Ja da. Jeg kan en masse”, svarer han.
I denne sammenhæng er det pudsigt, at jeg øjeblikket efter møder Tut, der er voksen i 0. B.
“Ja, vi har lige fået overstået fastelavnen. Nu er dette værksted i gang med at designe påskeæg med perler. Tanken er så, at æggene skal hænge og pynte her i vinduerne, når det bliver påske" siger hun.
Et par drenge er i fuld sving, og der er perler i stride strømme. Deres æg er hver især godt på vej til at vinde prisen for de mest farvestrålende, ser det ud til.
I den gamle pedelboligs have står en stor overdækket bålplads. Det ser ud som om, at man næsten lige har fået gang i bålet, for en pige står med en blæsebælg, der næsten er halv så stor som hende selv og puster.
På snakken kan jeg høre, at der er kamp om at få lov til at bruge blæsebælgen.
Frederik, en af de to voksne på pladsen, sidder på en “bord-bænk” og holder øje og skænker en dejlig varm kop te til de børn, der har lyst.
På bordet ligger der en guitar… Vi taler om lejrbålssange og lidt sjov onkelhumor, da samtalen kommer ind på, om det gode gamle rocknummer ”Smoke on the water” vil passe godt i dag, da bål jo kan give røg ….!
Frederik siger ikke overraskende, at det nummer kender børnene ikke!
På et par andre bænke sidder to drenge … meget koncentrerede og snitter i hver sin gren. “Er det til snobrødspinde?” spørger jeg. “Nej, vi snitter bare… det er så hyggeligt".
Tankerne farer tilbage - til en gang for lang tid siden… Ja, det var det egentlig ... bare at snitte.
Pludselig kommer en dreng løbende hen til de to snittedrenge…
“I skal til at være færdig med det der. Om lidt starter vi “Overlevelses-legen!”.
Jeg spørger om, hvad det går ud på?
Han kigger lidt forundret på mig og svarer: ”Det handler om at overleve som en i 0. klasse… Det er svært at forklare… Det er hemmeligt… Det er noget, vi selv har fundet på…. og de voksne må ikke være med…!”
Så løber han igen… Den leg kunne jeg godt tænke mig at opleve. Det lyder spændende… men da jeg jo er voksen og en gammel en af slagsen, må jeg nok heller sige tak for i eftermiddag til alle de voksne og børn, jeg mødte på min rundtur.