top of page
Søg
  • Forfatters billedeHelsingør Skole

Første skoledag i skoleåret 2023/24

Kan du huske din egen første skoledag? Sommerfuglene i maven?


Første skoledag efter en lang sommerferie er altid ekstra spændende, uanset hvor gammel man er. Man bliver aldrig for gammel til at have sommerfugle i maven, vel?


Mandag den 14. august 2023 var første skoledag på alle 4 matrikler på Helsingør Skole.


Flaget var sendt til tops i dagens anledning, og der var balloner, høj blå himmel og masser af gensynsglæde for 'gamle' elever.


Og så var der en masse, som havde deres allerførste skoledag og havde far og mor med. Mange nye ansigter, mange nye navne man skal lære udenad, og så skal man jo finde rundt og finde ud af, hvor toilettet er, hvor man hænger sit overtøj og alt det andet praktiske, som både store og små skal have styr på fra første dag.


Det er så dejligt, når alle klasselokalerne igen bliver fyldt med elever og det summer af aktivitet, læring og godt humør. Så får skolen liv igen, og det kan mærkes i selv de fjerneste kroge af bygningerne. Skolebygningerne er igen fyldt med glade, nysgerrige og lærende børn og unge.


Vi ønsker alle et fantastisk dejligt og spændende skoleår!













4 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page