top of page
Søg
Skrevet af SBG

Farvel til Jacob Heising

Fredag den 31. oktober var der afskedsreception for Jacob Heising, som havde sidste arbejdsdag som Daglig Pædagogisk Leder for Skolen i Bymidten. Så slap vi også for de forkortelser, DPL på SiB…..


Det blev til 3 år i jobbet, hvor Jacob blandt andet på to områder har lagt stor energi.

Det ene var den store udfordring med at samle to skolekulturer fra henholdsvis Skolen ved Kongevej og Byskolen til en ny fælles skole med en ny spæd kultur.

Det andet område var, at Jacob fik sat udviklingsarbejdet i gang med, at alle eleverne på skolen skulle have en liniedag. En dag hvor man arbejder med temaer og de forskellige fag på en ny måde for at udvikle elevernes innovative kompetencer.


Det var en fyldt sal, hvor der var taget højde for antal ift. coronaretningslinier i Perssons Palæ. Der var mange, som ville sige farvel til Jacob. Ud over skolens faste medarbejderstab var der ledelseskollegaer fra de andre skoleafdelinger på Helsingør Skole. Der var en pæn række taler fra medarbejderne og fra ledelsen, hvor Kari var den første på talerækken.


De gennemgående temaer for næsten alle talerne var glæden ved det daglige arbejde- med smil og latter, fællesskaber i og omkring skolen, anerkendende ledelsesstil, et vindende menneske med et stort konkurrencegen og Jacobs veloplyste rolle, som en mand der hepper på … Liverpool.


En af talerne nævnte slutteligt i sin tale det vel velkendte og “lidt” vel brugte slogan fra Beatles-byen : “ You´ll never walk alone... Jacob.”


Vi skilles her, Jacob. Skolen i Bymidten går i en retning sammen med resten af Helsingør Skole, og du går en anden. Måske vi vil mødes i et vejkryds eller i en rundkørsel på et andet tidspunkt.


Held og lykke herfra til dig Jacob og tak for 3 spændende og udviklende år.


249 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page