Lederen af SFO’en på Gurrevej, Karina, viser mig over til gymnastiksalene på skolen. En høj up-tempo rytme strømmer os i møde, da vi kommer ind i salene. 20 glade børn, to pædagoger og en del inviterede forældre er i gang. En kæmpe cirkelformet sejldug bliver løftet op og ned af de deltagende, imens en bold kæmper for at komme væk fra dugen og ned på gulvet. Børn og voksne prøver lige så indædt at lade den blive på stoffet. Der bliver grinet og råbt, når bolden faretruende er ved at ryge ud over kanten.
Karina fortæller mig, at det er sidste dag med Skolesport i dette skoleår. Børnene får diplomer, når timerne er færdige, og forældrene er inviteret med til den store dag.
Skolesport er et tilbud til udvalgte børn, der har brug for et ekstra tilbud. I begyndelsen arbejde SFO’en sammen med Nygård skole, og de voksne var på kursus sammen. Der er afsat særlig økonomi til at gennemføre og udvikle dette fantastiske tilbud. Der har foreløbigt været Skolesport i mindst 5 år, husker Karina.
Pædagog Ronny supplerer med fortælle, at udover at det er vigtigt, at børnene får bevæget sig mest muligt, får de også lært at samarbejde, at udvikle deres balanceevner og at tænke praktisk og strategisk ved små øvelser.
Det har faktisk vist sig, at man for eksempel bliver bedre til matematik, når man udøver disse øvelser - Hjernegymnastik! Der arbejdes også med styrketræning, siger Ronny, som taler med en meget engageret stemme. Endelig fortæller han, at de også har taget de “gamle” skolelege op igen. Der er meget godt samarbejdsgods i de lege. (Faktisk synd, at de er ved at gå i glemmebogen)
Den store sejldug er pakket væk, og børnene bliver for en stund delt op i drenge og piger. I den ene ende af salene gør pædagog Melissa klar til, at pigerne skal køre på skateboard. Hun fortæller, at bare det at få al sikkerhedsudstyret sat på albuer, knæ, håndled og hoved i sig selv er en vigtig samarbejdsøvelse. Børnene hjælper hinanden.
Når de er færdige tjekker Melissa, om alt er OK! Så bliver der trænet i at holde balancen, og med tungen lige munden skubbe-trilles skateboardet afsted ned gennem salen.
I den anden ende af salen er Ronny i gang med at sætte nogle boksesække op til de drenge, der har lyst til at give sækken nogle tæsk. Bagefter gør han klar til det, han kalder Tarzan-leg. Tovene bliver trukket ud fra væggen, og en tyk faldmadras bliver trukket frem. Hed det ikke “Sørøver-leg” i gamle dage . . . da jeg gik i skole?
De to pædagoger er meget begejstrede for deres Skolesportsarbejde. Det smitter af på børnene. De har nogle gode trygge timer hver onsdag.
Melissa har meget på hjerte. Som hun siger, da min tid er ved at rinde ud: “Bare det Brian, at de også lærer at lytte og tage imod en fælles besked er en gave for disse børn. De lærer nemlig, at hvis ikke de hører efter, bliver øvelsen måske ikke så god, som den burde være, og det er ærgerligt!”
Forældrene er tydeligt glade for, at deres poder har fået dette tilbud. De smiler, deltager og tager fotos af begivenhederne.
En times tid efter, at jeg er gået, får børnene deres diplomer. Et diplom, de kan være stolte af. En stor tak skal der også være til den energi, som Melissa og Ronny lægger for dagen.
Tak fordi, at jeg måtte komme og være med til den sidste runde Skolesport i dette skoleår.