Det er et fantastisk vejr på Abildgårdsvej nr. 45 i Helsingør. Tjørnens hvide blomster står i flor. Bevares vinden er lidt kølig, men man kan ikke få det hele her i drilske april … og dog!
Og àpropos det hele, så har de tre sammensmeltede klubber, Krudtuglen, Gavlen og Abildtræet i nr. 45 godt nok fået det hele, lidt til og meget mere … som C.V. Jørgensen og Sanne Salomonsen sang om i forrige århundrede …
Der er stadigvæk småt med børn her over middag ved 13-tiden, så jeg begynder med at få en rundvisning af Merete og Jeppe, to af klubbens pædagoger. Det første jeg får at se er det nye krea-værksted og danse-studio.
Personalet har, imens klubben har været lukket ned - ja på grund af du ved nok … fået flyttet en masse flyttekasser og alskens sager fra de to andre afdelinger. Fået nyindrettet Abildtræets lokaler til en helt ny klub.
Her kommer to piger ind i klubben og i historien. Det er Cilje, der går i 5.klasse og Signe, der går i 6.klasse. Jeg får lavet et lille interview med dem begge. De kan fortælle, at det faktisk har været meget sjovt her i den sidste tid at få lov til sammen med de voksne at være med til at indrette de mange lokaler. Der er f.eks. et splinternyt E-sport lokale med plads til ca. 10 spillere, og i det tilstødende lokale spilles der play-station med den sidste nye model.
Cilje fortæller, at de har fået et skønt afslapningsrum med stille musik, blødt lys i kæde og en skøn seng med hvide dyner og puder. Her er der plads til lave yoga eller snakke fortroligt … f.eks. sammen med en veninde eller en voksen.
Både Cijle og Signe siger, at det er blevet meget hyggeligere, flottere og meget bedre.
Der går børn fra efterhånden mange forskellige klasser og skoler på klubben, men hvis man ser bort fra de aktuelle corona-restriktioner, så leger børnene sammen qua aktiviteterne og ikke med klassekammeraterne, fortæller de to piger. Under interviewet sidder vi i det lokale, der bliver kaldt cafeen. Der er blevet hængt flotte emaljeskilte op på væggene og i et hjørne er der tapetseret, så det ligner et bibliotek med mange flotte bøger.
Merete foreslår, at tiden er moden til, at Jeppe, Cilje og Signe viser mig en af klubbens utallige stoltheder: Rollespilsværkstedet! Det har til huse i en container, der står placeret tæt på hovedbygningen. Hold da op! Man får helt lyst til at blive barn igen.
Sikke mange rollespilsvåben, udklædning og andet grej man har fået samlet sig.
Jeppe fortæller, at de bruger den nærliggende skov til spillene - hvis det er dårligt vejr, bruger man arealet ved klubben.
I den anden ende af grunden er der endnu en container. Den er netop blevet åbnet. Den indeholder bl.a. skateboards, rulleskøjter, bolde og hockeystave.
Ved siden af er der tre indhegnede boldbaner, hvoraf den ene er med kunstgræs.
Jeppe fortæller med glæde og stolthed i stemmen, at Abildtræet er med til at binde Nordvestskolen og de øvrige beboere rundt om klubstedet sammen.
Alle bruger og har gavn af de udendørs faciliteter, som klubben har…
Jeppe har en lille bøn her til sidst:
“Vær nu søde at rydde op efter jer selv. Vi voksne vil gerne bruge vores arbejdstid med børnene i stedet for at rydde op.”
Jeg glemte lige at fortælle, at under interviewet er det Cilje, der serverer dagens overskrift, da hun spontant fortæller om, hvordan det er at gå i den “nye” klub:
“Jeg aflyser altså vigtige ting for at komme i klubben!”
Og det kan jeg sagtens forstå efter mit besøg hos børnene og det engagerede personale på Abildgårdsvej nr. 45 - “Abildtræet - der hvor livet gror!”
Held og lykke med alt det nye og at der snart kommer en masse børn, der tager aktivt del i løjerne.
Comments