Søg
  • Skrevet af SBG

Ny afdeling på Nygård Skole



Helsingør Skoles specialskole i Nygård er blevet større. Der er en stor efterspørgsel på pladser på skoler som Nygård. Nu går der 83 elever på skolen.


Derfor er det en stor glæde, at der nu er fundet plads til en helt ny afdeling for indskolingselever. De fysiske rammer er ikke helt på plads endnu. For eksempel mangler der at blive sat nye store vinduer i og en terrassedør ud til Esrumvej, hvor der ligeledes er ved bygget en splinterny terrasse.


Men syv glade drenge og piger er allerede begyndt som de øvrige elever på skolen ved skolestarten i august.


En af pigerne har en helt speciel status i klassen. Hun gik nemlig også på skolen sidste år. Hun leger i et tilstødende lokale, hvor der er to elevbåse. Man mærker tydeligt, at hun er stolt over sin rolle som “storesøster”.


Da jeg sammen med skolens leder Helle Hansen besøger J1, som klassen hedder, siger pigen:


Jeg ved det hele og når nogen er ked af det, så trøster jeg. Jeg kender hele skolen ... Hør! Nu er der en, der er ked af det.Jeg må ind til de andre.”


Men det når hun ikke, da en af de voksne kommer ind og siger, at nu skal der gøres klar til dansk. Det er pigen glad for, for hun troede, at hun skulle have matematik, som ikke helt er hendes drømmefag ... endnu.


Tillykke Nygård Skole med jeres nye indskolingsafdeling.


Skrevet af Brian Peter Grønbæk

10 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle