top of page
Søg
Skrevet af SBG

Store LEGO League finaledag på Nordvestskolen


Et af UUV-forløbene på Nordvestskolen havde afslutning fredag den 13. november… UHA da! Det var holdet, der har arbejdet med LEGO LEAGUE. Nu kom finaledagen… Hvorfor skulle det nu lige være den 13.? …. Hvis man da er overtroisk og måske har set for mange gyserfilm..


Om det var derfor, at nogle af eleverne på dette hold var nervøse og ikke mente, at de havde en chance, er ikke til at sige … men allerede nu kan jeg godt afsløre, at det blev en spændende afslutning, hvor eleverne viste, hvad de havde lært. Og det var ikke så lidt!


Læreren Marianne Grey havde hyret 4 dommere fra 8. klassetrin. De 4 havde selv været igennem forløbet sidste år.

Inden selve konkurrencen gik i gang, fik eleverne en lille peptalk af Marianne. “I lærer af hinanden - og I hjælper hinanden!”

De har været cirka 20 elever, men der var lidt sygefravær i dag, så enkelte hold var blevet slået sammen, så man ikke skulle kæmpe alene.


Dagens hold havde fantasifulde navne som PNN, Kagedåserne, Hvalerne, Team Johnni, Oscar, Johny og endelig Team Robot.

Marianne når lige at fortælle, at egentlig var det jo meningen, at finalevinderen skulle videre til en kommunal finale mod de andre skoler, men det er aflyst grundet den virus, der begynder med C ….


Så begyndte konkurrencen. Det var meget interessant at se, hvordan eleverne på 7. klassetrin havde programmeret “robotterne” til at køre efter bestemte udfordringer.

I en af pauserne fortæller et par af drengene, at undervisningen har været spændende og sjov. Spændende her på finaledagen at se, om deres programmeringsarbejde har båret frugt og se, om det virker.

Op til finalen er der tæt løb, men to hold skiller sig lidt ud og kommer derfor i den spændende finale.

Vinderen skal derfor findes mellem holdene “Oscar” og “PNN”.

Vinderen bliver:................................................................”PNN”

LEGO LEAGUE-holdet i år har fælles besluttet, at der ikke skal være en enkelt præmie til vinderen men, at alle, der har deltaget, får del i den. Så hvad kan være bedre på en finaledag den 13., hvor solen, lige pludselig efter en uges tid med gemmeleg bag skyerne, stikker sit runde hoved frem, end at slutte forløbet af med rød saftevand og chokoladekage til alle!

Tillykke hold “PNN” og til alle de øvrige hold… Hvem mon dommerne bliver næste år?

20 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle

Comments


bottom of page