Søg
  • Skrevet af SBG

“Vil du ikke se mit penalhus?- det er så blødt at røre ved!”



Så er den første uge gået som 0.0. børn i Skolen i Bymidtens SFO. Andre kender børnene som de nye 1. maj børn…!

Men man får straks det indtryk og en følelse af at være velkommen, når man kommer ned af skolegårdsvejen til SFO’en. Her sidder Phillip med en pc’er under teltdugen beskyttet mod regnen og registrerer de nye børn, efterhånden som de kommer med mor eller far. Phillip siger, at det er en kold omgang, men han er glad for, at han har haft tjansen hele denne første uge... For han kan allerede alle børnenes navne. Det har jo en stor betydning for at føle sig velkommen.

Jeg taler med et par mødre efter en kort aflevering og afsked med deres børn. De giver begge udtryk for, at indkøringsugen er gået godt. Deres børn er trygge og glade, så det er de som forældre også.

Regnen skyller ned her lidt i otte, så jeg griber muligheden for at gå ned og ind i den afdeling på SFO’en, hvor alle er samlet indtil lidt i ni. Her er der godt gang i den fra morgenstunden. Jeg bemærker, at der allerede er kommet mange børn - man skal helst være kommet inden morgensamlingen kl. 9:00. Men samtidig lægger jeg mærke til, at der er mange af personalet, der er kaldt på arbejde. Det er godt planlagt, at der her i begyndelsen er mange hænder til at hjælpe med at få en god begyndelse på den nye SFO og skole. Der skal læres mange ting på en gang. Så nogle skal guides lidt, andre skal måske trøstes.


De fleste børn er gang med at lege sammen og spille sammen med en voksen. Ved et af bordene sidder en dreng og pige. De kommer henholdsvis fra “Troldehøj og Montebello”. De er begge i gang med at tegne med stor koncentration. Drengen siger, at det har været godt at begynde, fordi han har fået en masse nye venner. Pigen nikker og siger måske lidt genert med lav stemme, at det er et godt nyt sted.


En pige, der hedder Emma vil gerne vise mig noget ude i garderoben:

Vil du ikke se mit penalhus - det er så blødt!”. Hun tager det frem fra en splinterny skoletaske. Og da jeg rører det fine penalhus, må jeg indrømme, at hun har ret. Det er dejlig blødt. Emma stråler, som en lille sol.


Så nærmer klokken sig hastigt 9, og der er almindeligt opbrud, for rødt og grønt hold skal til at gå over i den anden SFO-afdeling, som ligger i en anden bygning.


Blåt og gult hold bliver og skal være i hvert sit område resten af formiddagen. Det er imponerende, at de små folk så hurtigt har lært rutinerne. Det hele foregår stille og roligt, og de voksne hjælper med lav og rolig stemmeføring.


Jeg bliver hos det blå hold. De har Rasmus som den gennemgående pædagog.

I en stor firkant har han skrevet børnenes navne hele vejen rundt, og hvert barn sætter sig ned og venter, til alle er klar, og Rasmus går i gang.


Rasmus begynder med at lave stille-tegnet, som er en strakt finger for munden og den anden hånd i vejret. Alle hele vejen rundt gør de det samme. SÅDAN!


Rasmus gennemgår dagens program: Først morgenrunde, hvor man øver hinandens navne og træner i at huske at række hånden op og vente på ens tur.


Derefter er der 10-mad (klokken er lidt over ni - men hvad, man er vel sulten)

Så skal blåt hold have bevægelse. Det er noget med en stop-dans. Så skal der leges, inden den store madpakke skal spises. Derefter kommer rødt og grønt hold tilbage.

Og inden længe banker den første weekend på døren efter en ny og spændende begyndelse på SFO’en og i skolen. Et sted hvor man måske skal gå de næste 10 år…


Tak fordi, at jeg måtte komme på besøg til det meget engagerede SFO-personale.

18 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle