Please reload

Seneste nyheder

Wauw, jeg troede ikke, at det var så fint!

January 10, 2020

1/4
Please reload

Udvalgte nyheder

FN topmøde om udvalgte verdensmål i Perssons Palæ på Byskolen

12 Apr 2019

Fredag d. 12. april blev en historisk dag for alle elever og lærere på 4. klassetrin på Byskolen! De var nemlig indkaldt til FN topmøde i den store mødesal ”Perssons Palæ”.

 

Hvorfor nu det? Skolens ledelse havde i samarbejde med medarbejdergruppen valgt, at hele Skolen i Bymidten torsdag-fredag i ugen op til påskeferie skulle arbejde med FN´s 17 verdensmål. Skolens ledelse og personale havde været på kursus i efteråret for at blive mere skarpe på, hvordan man kunne arbejde med disse mål i folkeskolen. Siden da har lærerne forberedt disse dage på de forskellige klassetrin. Topmødet for 4. årgang blev kulminationen på to dages hårdt arbejdet.

 

 

To drenge fra henholdsvis 4.P og 4.S udtaler samstemmende, at det har været to meget spændende dage. Man har lært at arbejde sammen på kryds og tværs af klasserne. Man har lært, hvordan demokratiet kan fungere. Man har i 4 udvalg skulle prioritere en større sum i US dollars til at forbedre levevilkårene for de mest udsatte på vores klode. De fire udvalg, som hver i sær også er et af de 17 verdensmål var: ”Stop fattigdom”(1) – ”Stop sult”(2) – ”Kvalitetsuddannelse”(4) – ”Klimaindsats”(13). Hvert udvalg har fået en case at arbejde ud fra og komme med forslag til, hvordan man bedst kan forbedre leveforholdene for flest mulige ud fra en fastsat pengesum.

 

En af lærerne på 4. årgang Charlotte Madsen har været tovholder på dagene. Derfor blev hun naturligt valgt til at være FN´s generalsekretær i de to dage. Hun havde den for eleverne irriterende rolle at lave benspænd undervejs. Når eleverne troede, at de næsten havde fået aftalt, hvordan midlerne skulle fordeles, fik de en melding fra Charlotte om, at der fx var en dæmning, der akut var brudt sammen i Peru. Derfor var der pludselig færre penge at fordele, da nogle af budgettet skulle bruges på at udbedre dæmningen.

 

På selve topmødet fremlagde formand og næstformand fra de enkelte udvalg prioriteterne af de forskellige poster. Det var fx, at 700 børn får en god skolestart. Indkøb af 6000 blyanter. Indkøb af materialer til oprettelse af en skolehave, så børnene i Peru kan få en god, sund frokost. Investering af 8 uddannet skolelærere.

 

 

 

Mange elever (og lærere) havde taget fint tøj på. Der blev spottet mange kjoler, jakkesæt, skjorter med slips eller butterfly. Spørgelysten til de forskellige udvalgsprioriteter var stor. Hele topmødet foregik på en værdig måde med god ro og orden. Så ”FN-generalsekretæren Charlotte Madsen havde ikke brug for at sige ” Ordeeeeer – order i tide og utide, som speakeren i det engelske underhus siger mange gange i disse Brexit-tider.

 

 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Please reload

Følg os
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Instagram_App_Large_May2016_200
  • YouTube Social  Icon