Please reload

Seneste nyheder

Wauw, jeg troede ikke, at det var så fint!

January 10, 2020

1/4
Please reload

Udvalgte nyheder

Se dig ud en sommerdag

19 Aug 2019

I fredags d. 16. august var tiden igen kommet til, at der var ”Nordkap 19” dag på Nordvestskolen. I år var teamet ”Avengers”. Lærer Charlotte Munk, der har været med i planlægningsgruppen fortalte, at det ikke var meningen, at eleverne skulle hævne et eller andet, men at man ville prøve at inspirere eleverne til at give den mere gas som hold – som team ved at anvende en titel fra tegneserieverdenen og filmbranchen - Marvels ”Avengers”. Figurer, der har superevner og eller superkræfter.

 

Sommerdag og sommerdag hmm... Regnen væltede ned ved mød-ind-tid kl. 8.00. Men en med superkræfter havde haft held til, at det faktisk holdt tørvejr under hele arrangementet med sol og drivende skyer.

 

Alle skolens elever var delt op i 20 hold, der havde navne som: ”Antman, Thor, Ironman, Hulk, Black Panther, Star Lord og Captain America”. Inden gamet gik i gang, varmede holdende op med at lære hinanden at kende bl.a. ved at interviewe hinanden to og to, udvikle kampråb og male banner.

Kl. 10 gik kampene i gang. De ansatte, lærere og pædagoger stod ved posterne og var dommere. ”Avengers-holdene” dystede sammen to og to fx ”Thor” mod ”Hulk” og ”Scarlet Witch” mod ”Valkyrie”. De forskellige kampe havde både noget for hjernen og til kroppen. Der var bl.a. en ”Duplo” konkurrence, hvor holdene skulle bygge en model uden at kunne se den men kun ved at få mundtlige informationer fra en fra holdet. Ellers blev der dystet i: ” Edderkoppespind – Basket – Tusindben – Bowling – Sjip - Præcisionskast – Avisstafet –  Hvor høje kan vi blive? Og Agility".

Freja fra 9. B synes, at det var en skøn dag. En hyggelig og lærerig dag, hvor eleverne lærte at kende hinanden noget mere og fik hilst på de ny 6. årgange fra Gurrevej. Freja sagde, at man stadigvæk hilste på nogen fra sidste års hold i løbet af skoleåret. Det bekræftede afdelingsleder Leo Bilgrav Nielsen også, da han var ude og se på løjerne. Det styrker sammenholdet på skolen og eleverne får bevæget sig, udtalte han.

Den der så en sommerdag på Nordvestskolen - så rigtig mange lutter glade, smilende og kæmpende elever. Håbet om at de nye 6. klasser har fundet nye venner, og at de gamle vil blive ved at hilse på holdkammeraterne er intakt.

 

 

Godt skoleår Nordvest!

Del på Facebook
Del på Twitter
Please reload

Følg os
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Instagram_App_Large_May2016_200