Please reload

Seneste nyheder

Wauw, jeg troede ikke, at det var så fint!

January 10, 2020

1/4
Please reload

Udvalgte nyheder

Du står og kigger på en edderkoppemuffin

4 Nov 2019

Det er fredag. Det er tidlig morgen i SFO'en på Rantzauvej. Den har været åben siden kl. 6.30. Her en time senere er der børn alle vegne. Det er børn fra Kongevejens 2.-3. klasser, som er alle vegne.

 

Fire piger har bygget et højt tårn af træklodser. Det er højere end dem selv. De er tydeligt stolte. Nu vil de finde dyr, der kan være omkring tårnet. Det er nemlig tårnet i Københavns Zoo, de har bygget. Desværre når fotografen ikke at tage et billede, før tårnet desværre styrter sammen. Pigerne griner bare. Andre børn børn sidder og spiser morgenmad og hygger sig med Åse, som er en af pædagogerne denne morgen. En pige kommer med sin far. Hun er lidt i tvivl om, hvad hun vil have. ”Hvad med en portion havregrød med kanel?”, spørger Åse. Det nikker pigen morgentræt til og læner sig op af sin far. 

 

Der er i det hele taget gang i den både inden- og udendørs. Udenfor bliver der spillet fodbold, gynget og fægtet med sværd. Man kan ikke mærke på børnene, at flere af dem først har været til en vellykket Halloween-fest i SFO'en dagen før og været ude at gyse og rasle om selvsamme aften. Halloweens aften. Susanne, den anden pædagog, siger, at det var en meget vellykket fest med bl.a. disco-dansehall på Rantzauvej og spøgelseslabyrint ovre på “Trækbasunen”, den 2. afdeling, der ligger lige ved siden af.

 

Spøgelseslabyrinten møder man igen om eftermiddagen, da børnene igen er kommet på SFO'en efter skoletid. Rasmus, der har brugt gode timer til at opbygge spøgelseslabyrinten, har fornemmet, at det vil være til stor glæde og gru for flere af børnene at åbne denne forlystelse en gang til. Den ser også spændende ud og måske lidt uhyggelig for nogen. Derfor er der sat to voksne på denne forlystelse. Rasmus, der sidder inde i midten af tunnelen og styrer lyden og kan gribe ind, hvis nogen bliver bange, og Morad står og lukker børn ind i hold. 

 

I begge SFO-afdelinger har der været gang i bageriet. Der er blevet bagt muffins. Nu røres der glasur i sorte og hvide farver. I skåle ligger der “M&M” og “lakrids-snørrebånd”. Børnene er meget koncentrerede, imens de pynter kagerne. Jeg spørger Louise, der har voksenstyringen på dette arbejde om, hvad kagerne hedder? “Det er da edderkoppemuffins, du står og kigger på! - Kan du ikke se det?”... Tja jo! Selvfølgelig kan jeg det…. 

 

Det begynder så småt at tynde ud i børneflokken. Jeg får at vide, at mange i løbet af weekenden skal til flere Halloweenfester … Det lyder uhyggeligt!

 

 

Del på Facebook
Del på Twitter
Please reload

Følg os
Please reload

Sorter efter tags
Please reload

Arkiv
  • Facebook Basic Square
  • Instagram_App_Large_May2016_200
  • YouTube Social  Icon