top of page
Søg
  • Skrevet af SBG

Det er som om jeg skal begynde på en ny skole!

I dagene op til fastelavn står traditionerne igen i kø for at blive afviklet. Men igen har navnet med bogstavet “C” noget at skulle havde sagt!


Derfor havde 3. S fredag - hvor vinterferien begyndte senere på dagen - prøvet noget helt nyt… Virtuel- fastelavn-tøndeslagning!


Øh, og hvad er så det?”

Jo, på klassens storskærm er der en computerskabt fastelavnstønde til højre i billedet. Til venstre er der fire terninger, og under disse er der en trykknap, hvor eleverne på skift får lov til at trykke. Den, der “slår” to ens øjne på terningerne - “slår” et bræt af tønden.

Dog er der noget, der er ved det gamle… Den elev, der slår “toplåget” af bliver kattekonge og "bunden" kåres til kattedronning.


I gamle dage var der en sort kat i tønden. I vore dage er der heldigvis kun æbler, appelsiner eller slikposer. I dag er det Milena, klasselærer, der styrer slagets gang og kaster som en anden 9. klassesafgangselev karameller ud til de flotte udklædte elever i 3. S. - Man må jo være kreativ, når der ikke er en fysisk tønde …

Husk nu - hvis man får mere end en, deler man med en, der ikke har fået..!”


Efter tøndeslagningen har eleverne og Milena lavet forskellige “Kahooter”, hvor quizzemnet selvfølgelig er “Fastelavn- hvem ved mest!”.


Jeg benytter også lejligheden til at spørge 3. S, hvordan det er at komme tilbage i skole igen efter 7 ugers hjemmeundervisning. Alle uden undtagelse synes, det er godt at være tilbage. Synspunkterne er mange, men det går igen, at noget af det bedste er, at man igen kan være rigtig sammen både i undervisningen og i frikvartererne… sådan fysisk og ikke på en skærm. Som en af drengene - vistnok “Spiderman” - sagde:

Det er også lettere at få hjælp fra en sidekammerat eller af en af lærerne”.


Men spørgsmålet om, om der så slet ikke var noget, man kunne komme til at savne ved at være hjemmeundervist, måtte jo også stilles. Hertil svarede flere, at man savnede, at man i “frikvarteret” derhjemme lige kunne gå ud til sin kanin og nusse den lidt og give den lidt mad, og som flere sagde smutte ned til mor og få en frisklavet bolle eller kage…

Men så rakte Malou hånden op og sagde det, der blev dagens overskrift.

Hun havde haft “sommerfugle i maven” over at skulle begynde igen. Det hele var så fremmed og nyt - hvordan ville det være at møde sin klasse og lærerne igen …?

Godt formuleret Malou!

Vi begyndte denne historie med en utraditionel fejring af den kommende fastelavn, men på Nordvestskolen har de to modtageklasser, som vi besøgte for nylig, valgt - med sikkerheden i højsæde - at gennemføre den “gammeldawse” tøndeslagning.

Lærerne fortæller, at eleverne har gået meget op i at få udsmykket de to tønder, så de færdigmalede tønder går over i Nordvestskolens historie. Eleverne var også meget optagede af den gamle tradition med den sorte kat i tønden. Det var synd!


Tak til elever og lærere i 3. S på Skolen i Bymidten og 6. J og 6. K på Nordvestskolen.


God vinterferie til alle.


11 visninger0 kommentarer

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page